Generalforsamling 2017

Kære NWK’ere

Nordjydsk Windsurfing Klub “Pelikanen” har i år glæden af at kunne indkalde til 25-års jubilæumsgeneralforsamling 1. marts 2017 kl. 18.30 i klubhuset.
Dagsorden kan vi ifølge vedtægterne ikke pille ved, men indholdet derimod !!

Klubben fik sin opstart i 1992 på akkurat samme matrikel hvor vi er i dag, og har gennem årene udviklet sit til at være meget mere end en Windsurfing Klub.

På generalforsamlingen vil vi tage jer med på en 25 års rejse med Pelikanen, og rejsen bliver spækket med dejlige minder, masser af historie og nye som gamle billeder, der kan dokumentere både sjove men også udfordrende oplevelser undervejs.
Og hvor kommer navnet Pelikanen egentlig fra?

NWK vil hele år 2017 markere dette 25-års jubilæum, og vi fortæller om nogle af de tiltag, som I ikke bør og vil gå glip af.

De sidste par år har klubben været i en stor forandring og rivende udvikling, og bestyrelsen vil endvidere fortælle om fremtidsplaner og drømme.

Som altid vil årets medlem blive kåret, og vi byder på lidt lækkert til ganen undervejs.

Vi har i år nogle bestyrelsesmedlemmer, som ønsker at give plads til nye kræfter, så mød op og se hvem det bliver, der tager den næste tørn i klubbens bestyrelse. Måske er det dig ?

Vi håber at en masse entusiastiske og sæsonklare medlemmer møder op til en hyggelig og indholdsrig generalforsamling.

Mange surferhilsner
Martin Mygdam, formand

Se dagsorden samt regnskab for 2017 her:
NWK Indkaldelse generalforsamling 2017
NWKregnskab2016_opgørelse_generalforsamling